Træningsprojektet i 3. g handler om at man skal prøve at sætte sig et fysisk mål og herefter forsøge at nå målet. Man skal prøve at sammensætte en træningsplan med det ønskede mål ”i mente”, og så udføre den planlagte træning. Denne del af projektet er nu overstået og i denne skriftlige del af opgaven vil der så indgå relevant teori og en evaluering af mig selv.
Starttest
For at sætte sig et konkret fysisk mål må man kende sit udgangspunkt, og derfor startede vi hele forløbet med at tage en test der kunne måle det man gerne ville forbedre. Hvis man, som i mit tilfælde, vil forbedre sin kondition, findes der forskellige måder at finde sit kondital på. En af de mest brugte er Cooper-testen, og da den er nem og hurtig at lave, var det da også den jeg valgte.
Cooper-testen er en test hvor man på en løbebane løber så langt man kan på 12 min. Herefter ser man så på det tilhørende skema hvad ens kondital er, hvorefter man så kan se på et andet skema om man ligger i den høje, lave eller normale ende af skalaen. Jeg tog testen og løb 2150 meter. Ifølge det udleverede materiale lå mit kondital altså på 40 og jeg lå dermed i den gode ende af ”under middel” på konditionsskalaen for min aldersgruppe. Der er visse usikkerheder ved en test som denne, og meget kan afhænge af blot hvilket humør man lige den dag er i.
Det er gratis at oprette en konto