Polynomier: redegørelse og eksempler

__________________________________________

[NAVN A]

HH2e

CEUS

Merkurs Plads

Indholdsfortegnelse:

Indledning:3

Redegørelse:3

Eksempler:4

Kildeliste:6

Indledning:

0´te grad:(x0)

Graf: Vandret linie

1. grad:(x1)

Graf: Skrå linie, hvis

2. grad:(x2)

Graf: Parabel, hvis

3. grad:(x3)

.

.

n´te grad:f(x) = anxn + an-1xn-1 + an-2xn-2 ........ + a1x + a0(xn)

Et polynomium er en matematisk funktion, hvis forskrift følger en bestemt løsningsmåde. I forskriften indgår en række parametre/faktorer af tal som er kontante, som beskriver polynomiet.

Når man taler om polynomier kan der være tale om førstegradspolynomier, andengradspolynomier og polynomier af højere grad, altså n’tegrads polynomier.

Et n’tegrads polynomium kan højest have n rødder, hvilket vil sige at polynomiets n’tegrad er den højeste eksponent, der kan forekomme i polynomiet.

Man ser polynomier mange steder, bl.a. inden for aktier OMXC20-indeks udvikling og temperatur sammenhænge. Her kan polynomiet beskrive udsving.

Redegørelse:

Definitionsmængde:

En funktions definitionsmængde er den mængde af x-værdier der er knyttet til funktionen eller funktionens værdi målt på x-aksen. Man kan skrive funktionen f’s definitionsmængde som Dm(f).

I koordinatsystemet er det værdien der som funktionen strækker sig over på x-aksen, også kaldet 1.aksen.

Værdimængde:

En funktions værdimængde er den mængde af y-værdier der er knyttet til funktionen eller funktionens værdi målt på y-aksen.

I koordinatsystemet er det værdien der som funktionen strækker sig over på y-aksen, også kaldet 2.aksen.