Proteiner
Protein-indhold pr. 100 g
g
Animalske råvarer
Svinekød
20,0
Æg
12,6
Mælk
3,5
Modermælk
1,3
Vegetabilske råvarer
Sojabønner
35,8
Kikærter
20,4
Hasselnøder
14,9
Brune ris
9,0
Hvide ris
8,4
Fuldkornsrugbrød
5,0
Proteiner kaldes også æggehvidestoffer og er kroppens byggesten til dannelse af nye celler. Protein er store vandopløselige molekyler som findes i vores celler. 15 til 20 % af et menneskes kropsvægt udgøres af protein. De består af carbon (C), oxygen (O) samt hydrogen (H) og nitrogen (N) atomer. Proteinernes energiindhold er 17kj/gram.
I kroppen findes der mange forskellige proteiner med mange forskellige funktioner. Disse proteiner er inddelt i grupper ud fra hvad de kan:
Strukturproteiner
Enzymer
Transportproteiner
Kontaktile proteiner(muskelprotein)
Hormoner
Beskyttelsesproteiner
Næringsproteiner)
(uddybning om proteinernes funktioner læs ’eksempler på proteiner ’)
Protein i maden
Der er proteiner i de fleste madvarer. Men de vigtigste kilder er kød (både pattedyr, fjerkræ og fisk), bælgplanter (bønner, linser, ærter mm.), mælkeprodukter og nødder.
Proteinerne vi indtager, kan vi ikke bruge til noget i deres oprindelige struktur. Derfor bliver de først klippet i små stykker (spaltes) af nogle specielle enzymer i fordøjelseskanalen. Hvorefter de føres ud i kroppen klar til at blive til nye proteiner.
Proteinets opbygning
Protein består af længere eller kortere peptidkæder. Peptidkæder består af op til ca. 60 aminosyre sat sammen i en ganske bestemt rækkefølge. Man skal se aminosyrerne som en slags bygge ’legoklodser’, som kan skilles og samles igen og igen. Når der er over 60-100 aminosyre er der dannet et protein. Et protein kan bestå normalt af mange flere og kan bestå af helt op til flere tusinde aminosyrer.
Det er gratis at oprette en konto