1 / 8 sider - klik for at bladre

Matematiske modeller: lineære, eksponentielle og potensfunktioner

  • Matematik
  • 1.g el. lign.
  • Afleveret til 10
  • 8 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Matematiske modeller: lineære, eksponentielle og potensfunktioner er en matematik-opgave til 1.g el. lign., afleveret til karakteren 10. Fylder 8 sider (1.923 ord, ca. 8 min. læsning) og blev publiceret 30. december 2011.

Denne rapport redegør for de tre grundlæggende matematiske modeller: lineære, eksponentielle og potensfunktioner. Den forklarer centrale begreber som hældningskoefficient, fremskrivningsfaktor og fordoblingskonstant. Desuden præsenteres beviser for bestemmelse af a og b i de forskellige funktionsforskrifter.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid redegørelse for lineære, eksponentielle og potensfunktioner med klare forklaringer og matematiske beviser. Meget brugbar som inspiration for andre elever.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • beviser
  • eksponentielle funktioner
  • fordoblingskonstant
  • fremskrivningsfaktor
  • halveringskonstant
  • hældningskoefficient
  • lineære funktioner
  • matematiske modeller
  • potensfunktioner
  • r2 forklaringsgrad

En sammenhæng der kan beskrives på formlen y = a * x + b. Hvor a og b er faste tal, kaldes en lineær sammenhæng

For enhver lineær sammenhæng gælder det at hvis vi indtegner sammenhørende værdier af x og y i et sædvanligt koordinatsystem, da vil punkterne ligge på en ret linje. Hvilket vil betyde at en lineær sammenhæng altid er en ret linje.

Fast tal a:

Tallet a i ligningen kaldes linjens stigningstal eller hældningskoefficienten.

A bestemmer hældningen af linjen. Sådan at hvis x vokser med 1 vil y blive a større.

Når a er positivt, vil vi få en større y-værdi når x vokser, og det vil sige at den lineær sammenhæng er voksende.

Når a er negativt, vil vi få mindre y-værdi når x vokser, det vil betyde at den lineær sammenhæng er aftagende.

Når a er nul, vil vi få sammen y nemlig b, uanset hvad x er, og det vil sige at den lineær sammenhæng er konstant.

Fast tal b:

Tallet b kaldes linjens konstantled.

Tallet b afgiver y-koordinaten til linjens skæringspunkt med andenaksen.

Beviset for bestemmelse af a og b:

Beviset ser på fremgangsmåden i (formlen for bestemmelse af a og b). At vi har (x1,y1) og (x2,y2) der er to forskellige punkter på grafen for den eksponentielle sammenhæng y = a * x + b.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver