Indledning: vi har lavet 2 forsøg om stivelse i madvarer. Formålet ved disse forsøg, er at undersøge forskellige madvarer, og påvise om de indeholder stivelse eller ej, og bedre forstå hvad der sker, når vores krop nedbryder kulhydraterne.
Materialer: Til dette forsøg brugte vi:
1 petriskål (vi brugte papir!)
1 pipetteflaske med jod-jodkalium-opløsning
1 reagensglasstativ med 6 reagensglas
1 bægerglas
1 termometer
Varmt vand, ca. 30-40 grader
Forøg: Først puttede vi små stykke af de forskellige fødevarer på papiret. Dernæst fik vi et skema, hvor vi skulle gætte hvilke fødevarer, der indeholdte stivelse, og hvilke der ikke gjorde. Så gik forsøget i gang. Vi dryppede en lille dråbe jod-jodkalium-opløsning på alle de små forskellige stykker af fødevarer. Hvis fødevarerne indeholdte stivelse, blev de blå.
Stivelse og spyt forsøg:Vi puttede de små farvede stykker mad ned i et reagensglas, og tilsatte spyt, så det blå var dækket. Derefter hældte vi 100 ml vand (ca. 40 grader) i et bægerglas, og satte reagensglassene i det varme vand. Så kunne vi ellers tage tid på hvor lang tid vores spyt tog om at nedbryde stivelsen.
Teori: Kulhydrater er sammen med fedt og protein en af kostens grundlæggende bestanddele. Kulhydraterne kan opdeles i 3 undergrupper: Sukkerarter, stivelse og fibre. Der findes flere forskellige slags sukkerarter som fx mælkesukker, der findes i den mælk vi til hverdag drikker. To andre sukkerarter er: druesukker og frugtsukker, som eksempelvis findes i frugter. Stivelse findes bl.a i de kornprodukter vi spiser såsom kartofler, brød, majs, havre, hvede, ris og pasta. I vores fordøjelsessystem omdannes stivelse langsomt til sukkerarter, som cellerne i vores krop benytter som brændstof. Fibre får vi især fra grøntsager og frøskaller af fx korn. Fibre er ufordøjelige for os. Det vil sige, at de ikke kan optages af organismen, men i stedet udskilles som affaldsstoffer. Alligevel er det vigtigt for vores tarmfunktion, at vores kost indeholder en passende mængde fibre.
Det er gratis at oprette en konto