…Men ude over sletten ligger en tyk tåge. Så tyk, at selv den skarpeste lanterne ikke kunne skinne igennem. På himlen flyver en flok skrabende sorte krager i ring, næsten som om de vil advare om noget.
Natten er iskold, og frustrerede skygger danser i vinden. Pludselig skriger en krage højt, og flyver hen mod tårnet, helt op til toppen, og ind ad vinduet. Den sætter sig på kvindes krogede skuldre, og kigger ud over sletten. Dens kulsorte øjne skinner som diamanter i månelyset, og dens skrig giver genlyd i bjergene.
Solen skinner over bjergtoppene, og dalen lyser af harmoni. En hund gør i det fjerne, og hønsene klukker, mens de hakker i jorden efter orme. Duften af nybagt brød og suppe stiger op af skorstenen fra et lille hus med stråtag. Udenfor står fatter og saver brænde til kaminen, mens to små drengebørn leger i trækronerne. En gammel mand trasker langsomt hen ad vejen med sin ged bag sig. Hans mund er formet i en spids , og ud flyder harmoniske fløjtetoner.
En smuk og yndefuld ung pige sidder i græsset, og leger med sin kat. Hun har lange fletninger og en smuk blomsterkrans om hovedet. En fin blå sommerfugl flyver let rundt i luften, og lander blødt på pigens røde næse. Pigen griner, og vifter forsigtigt sommerfuglen væk. En lille svale sætter sig på hendes skulder, og begynder at fløjte en sang så smuk, at selv den mest ondskabsfulde skabning ville fælde en tåre. Katten svinger en klo ud efter fuglen, men rammer ikke. Derefter synger pigen sangen sammen med fuglen, mens hun kløer katten blødt bag øret.
Det er gratis at oprette en konto