Formålet med dette forsøg går ud på at undersøge hvilke stoffer der kan trænge igennem tarmen. Vi skal også undersøge om stivelse og glukosemolekyler kan trænge gennem tarmvægen og komme ud i blodet. Desuden skal processen med spytamylase der spalter stivelse undersøges. I dette forsøg bruger vi en modeltarm.
Teori:
I spyt findes enzymet spytamylase, der kan spalte stivelse. Derved dannes disakkeridet maltose, men også mindre mængder glukose.
Sammen med cellulose er stivelse en polysakkarid med en kompleks opbygning, som skal nedbrydes til mindre molekyler, før næringsstofferne kan optages i blodet. For alle pattedyr gælder det, at vi ikke har det enzym, som kan nedbryde cellulose, kun stivelse. (Dog har f.eks. en ko nogle særlige bakteriekulturer og gærsvampe, som kan nedbryde cellulose)
Enzymer er proteiner, som har den funktion at gøre en reaktion væsentlig hurtigere. Processens hastighed med at spalte de store kulhydratmolekyler, som f.eks. stivelse, forøges drastisk, når enzymer tilsættes. I kroppen tilsættes allerede enzymer til maden, fra vi putter maden i munden. Her findes nemlig enzymet spytamylase, som udsendes fra spytkirtlen bagest i mundhulen.
Som jeg tidligere kort har været inde på, er det nødvendigt, for at vi kan optage kulhydraterne i blodet og senere i cellerne, at disse nedbrydes fra større molekyler til de mindste – nemlig monosakkarider. Før dette er sket, kan molekylerne ikke passere tarmvæggen.
Det er gratis at oprette en konto