Indholdsfortegnelse
Indledning2
Problemstilling2
Afgrænsning3
Målgruppe3
Inaktivitet3
Motorik4
Kropbevidsthed og kropserfaring4
Motivation5
Leg5
Bevægelsesglæde6
Flow7
Spilhjulet7
Idrætstimen7
Pædagogens handlemåder9
Konklusion9
Litteraturliste11
Bilag 112
Flow-modellen12
Bilag 213
Spilhjulet13
Bilag 314
Didaktiskmodel: SMTTE-model14
Indledning
Ifølge Sundhedsstyrelsen er inaktivitet og stillesiddende aktiviteter blevet en stor del af menneskets hverdag. Det vil sige, at børn og unge bevæger sig for lidt og at omgivelserne ikke motiverer til bevægelsesaktiviteter. Børnene bliver ofte kørt i bil til skole og institution og det er med en stigning på 200 % på alle alderstrin over de sidste 30 år. Derfor valgte Sundhedsstyrelsen i 2008 at lave en kampagne ved navn: ”Get moving” for at gøre opmærksom på, at det er et problem, at så mange børn bliver transporteret og derfor bliver inaktive. Familien er blandt andet dem, der skal gøres opmærksom på, at de valg de foretager sig i forhold til børnenes aktive eller passive transport har betydning for barnets livsstil. Ansvaret ligger også hos samfundet, pædagogerne og individet. Sundhedsstyrelsen ønsker et større fokus på at bruge kroppen som transportmiddel og at det er vigtigt for kroppens fysiske aktivitet.
Dette stiller også et krav til pædagogerne om, at de skal udvikle forskellige aktiviteter så repertoiret bliver udvidet. Selvom børn har en naturlig tilgang til deres bevægelser kræves der, at der stilles muligheder og rammer til rådighed, som kan være med til at børnene lærer og udvikler deres kropslige færdigheder og kropsbevidsthed. Jeg mener at jo flere forskellige aktiviteter pædagogerne stiller til rådighed, jo større chance er der for, at flere børn får lysten og glæden til at bevæge sig. Samtidig kan pædagogen være med til at ”fange” børnene, inden de bliver inaktive.
Det er gratis at oprette en konto