Jeg har i perioden, d.1. August til d.1. Februar, været i praktik i skolefritidsordningen på Nørre skole. Jeg gjorde mig hurtigt den opdagelse at der er utrolig mange konflikter i løbet af en dag i SFO’en. Jeg begyndte derfor, at interessere mig for konflikthåndtering, så det har jeg valgt at skrive om. Jeg mener også, at emnet har stor relevans for den pædagogiske profession, da det er meget vigtigt at man får løst hverdagens konflikter på en god måde.
I starten af min opgave vil jeg fortælle lidt om de forskellige aktiviteter, jeg har lavet med børnene, mens jeg har været i praktik. Herefter vil jeg give en kort beskrivelse af praktikstedet. Jeg vil så skrive et teoriafsnit, og efter det vil jeg komme med min empiri. Jeg vil derefter analysere og diskutere min empiri i forhold til teorien. Ud fra det vil jeg så lave min konklusion, og til sidst vil jeg komme med nogle handleforslag.
Empirisk metode:
Denne opgave er lavet ud fra den kvalitative undersøgelsesmetode/observationsmetoden. Jeg mener helt klart at metoden er relevant og anvendelig for pædagogerne. Det mener jeg da man ved at observere børnene, kan finde svar på mange spørgsmål, og man får mulighed for at analysere, hvorfor det enkelte barn gør som det gør. Jeg mener dog også at det er en god ide, at man er flere til at observere på samme barn, da det kan være den ene part har observeret noget, som den anden kan have overset.
Det er gratis at oprette en konto