At undersøge enzymets katalase evne til at spalte hydrogenperoxid til vand og ilt, idet processens afhængighed af enzymkoncentration, temperatur og pH inddrages. Der vil efter skemaet ske i forsøget:
2 H2O2 2 H2O + O2
Teori:
Enzymer er proteiner, hvilket betyder, at de er opbygget af aminosyrer, som giver enzymerne en konkret opbygning. Hermed er enzymerne specifikke og gør enzymet i stand til at katalysere en bestemt kemisk proces. Denne konkrete opbygning medfører en specifik strukturering af proteinets strukturer. Enzymer, hermed proteiner, er opbygget af polypeptidkæder. Aminosyrerækkefølgen i netop disse kæder betegner proteinets primærstruktur. Primærstrukturen bestemmes af det gen, som koder for proteinet. Hermed er denne struktur også grundlaget for de kommende strukturers opbygning.
Enzymer er altafgørende for vores eksistens, idet vores biokemiske processer uden enzymer ville foregå så langsomt, at de ikke ville kunne opretholde deres funktion. Enzymer findes i alle celler, både hos prokaryoter og eukaryoter, men kan dog også leve uden for den levende organisme. Man kan derfor sige, at enzymer er en biologisk katalysator. En katalysator er et molekyle, som øger en kemisk reaktion uden selv at blive forbrugt. De fleste reaktioner ville forløbe meget langsomt ved cellens normale temperatur og pH, hvis de ikke blev katalyseret. Et enzym består af selve enzymet samt eventuelle prostetiske grupper(en del af et protein som ikke består af aminosyrer samt udgør en del af det aktive center, som er det sted enzymernes molekyler bliver bundet, omdannet eller frigjort) og cofaktorer(en del af proteinet, der ikke er opbygget af aminosyrer), som er nødvendige for enzymets funktion. Coenzymer er molekylære stoffer, som f.eks. NAD, der indgår som et nødvendigt led i visse enzymatiske reaktioner.
Det er gratis at oprette en konto