Konditionstræning: teori, træningsprogram og evaluering

Når man snakker om konditionstræning taler vi om evnen til at optage og transportere ilt rundt i kroppen. Vores krop, nærmere alle vores celler, skal blandt andet bruge ilt for at fungere og overleve. På det biologiske niveau er det respiration vi gerne vil have. Respiration foregår i muskelcellernes mitokondrier. Får at respirationen skal kunne fungere er der flere faktorer. I et konditonstræningsprogram fokusere vi på ilten. Ligningen for respiration ser således ud:

C6H12O6+6O2?6CO2+6H2O+ATPSukker +Ilt ?Kuldioxid+vand+energi

Som det kan ses på denne ligning skal glukose og ilt være til stede for at danne energi til vores celler – og muskler. Sukkeret får vi igennem indtagelse af føde, og ilten optager vi. Men det er evnen til at optage og transportere ilten der er vores kondi. Inden for konditionstræning snakker vi om to aerobe træningsformer. Kredsløbskondition og Stofskiftekondition.

Kredsløbskondition

Når vi træner kredsløbskondition træner vi kroppens evne til at transportere ilt rundt. Det der specifikt skal trænes er hjertet. Vi vil gerne træne vores hjerte således at det pumper mere blod rundt ved hvert slag, og dermed skal bruge mindre energi på at få en given mængde ilt rundt.

Vmin=Vslag*pulsMinutvolumen=slagvolumen*puls

Denne formel er essentiel i kredsløbstræning. Hvis vi gerne vil forøge mængden af ilt vi skal have rundt i kroppen, må vi træne vores slagvolumen. Slagvolumen er den mængde blod hjertet pumper ud med hvert enkelt slag. I denne formel er den eneste faktor vi kan ”pille ved” slagvolumen. Dermed også sagt at hvis vi får en højere slagvolumen, falder vores puls, hvis vores behov for en given mængde ilt er konstant. Måden vores hjerte helt basalt fungere på er ved at justere pulsen, altså slag i minuttet, alt efter hvor meget ilt vi skal bruge. Derfor, hvis man dyrker hård motion stiger ens puls for at kompensere. Hvis man så træner sit hjerte, behøver hjerte ikke at pumpe ligeså mange gange i minuttet for at kompensere, da hvert slag føre mere ilt med sig rundt. Mængden af hæmoglobin bestemmer hvor meget ilt, der kan transporteres ud til de arbejdende muskler. Et højt hæmoglobinindhold betyder en høj blodvolumen. Det er altså relevant for reduktionen af hjertefrekvensen, at blodet indeholder nok protein til at transportere ilten ud i kroppens celler. I forbindelse med kredsløbstræning vil ens hvilepuls også falde. Da man nu efter træning, kan transportere mere ilt pr. slag, behøver hjertet netop ikke at slå ligeså hurtigt – heller ikke når man ikke dyrker motion. Hvilepulsen er et udtryk for ens puls, når man er i hvile.