Osmose er en transportproces hvor små molekyler (fx. vand) flytter hen imod at opnå koncentrations-ligevægt. Transporten kan ske mellem to afdelinger af en væske eller på tværs af en halvgennemtrængelig membran (fx. cellemembranen), og for at det er osmose der foregår skal der være store molekyler (fx. salt eller kulhydrater) der ikke kan vandre mellem de to dele.
Sandsynligheden for at passere fra én del til en anden er størst fra en høj koncentration til en lille (molekylerne rammer simpelthen tiere ind i adskillelsen (membranen)). En 'koncentration' er altid "hvor meget der er af noget" - "i forhold til hvad der er af det andet!". Hvis der er flere store (ubevægelige) molekyler på den ene side vil der her være en lavere koncentration af de små molekyler i forhold til modsat side. De små molekyler vil derfor oftere passere fra siden med få store molekyler (høj koncentration af små) til siden med mange store (lav koncentration af små). På denne måde kan små molekyler som især vand "suges" over og ophobes på den ene side af fx. en cellemembran (Dvs. at diffusionsprocessens normale ligevægt kan forskydes).
Kartofler består af en masse celler der indvendigt især er fyldt med stivelse (et kulhydrat). Som alle celler indeholder de også mange andre store molekyler og salte, og de kan derfor holde på meget vand. Alle celler er dog følsomme overfor hvilke koncentrationer der er af forskellige store molekyler omkring dem (og dermed koncentrationen af vand). Hvis der er for mange store udenfor ifht. i cellen selv vil osmose trække vand ud af cellen. Omvendt vil for få store molekyler i omgivelserne gøre at osmose trækker vand ind i cellen. Planteceller og bakterier bruger faktisk (også) deres stive cellevæg som en beskyttelse mod at vandtrykket inde i dem ikke skal sprænge cellen helt.
Det er gratis at oprette en konto