Undersøgelser viser, at specielt unge bevæger sig for lidt i dagligdagen, og det går ud over deres knogler og helbred i høj grad. Deres knoglemasse bliver reduceret, hvilket medfører ryglidelser. Undersøgelser viser, at over halvdelen af danskerne har oplevet rygproblemer inden de fylder tyve år. Vi kan derfor konstatere at dårlig livsstil er et større problem i den moderne verden.
Det er nødvendigt at variere sin træning hvis man vil i bedre form (Intervaltræning, konditions-træning, styrketrænings mm.) Dette har jeg målrettet gjort flere gange om ugen, i de otte uger vores træningsprojekt varede. Vi startede ud med en coopertest i første uge og sluttede af med samme type test i uge otte, for at undersøge om vi havde løbet længere end første gang og dermed undersøge om der var sket en forbedring af vores kondital. For at opnå denne forbedring har jeg i løbet af de otte uger hovedsageligt danset zumba, trænet gymnastik og løbet både kontinuerligt løb og interval.
Teori
Vores formål ved træningsprojektet var blandt andet at kunne løbe flere meter på 12 minutter efter otte uger, det vil sige at få et bedre kondital. Man kan forbedre sit kondital ved at øge sin maksimale iltoptagelse - kondital er nemlig et mål for iltoptagelsen angivet i ml pr. kg pr. minut. Iltoptagelsen er en vigtig faktor, da det er den man vil ændre på for at opnå en bedre kondition. Men der spiller også andre faktorer ind, som f.eks. hjertets evne til at pumpe blodet (ilten) rundt i kroppen. Det kan blandt andet ses på at ens kondital falder med alderen, da menneskets maximale puls falder med alderen, og dette kan ikke trænes væk. Ved træning kan man til gengæld, forbedre sin evne til at optage ilt i musklerne.
Det er gratis at oprette en konto